Jens Kristian Steen Pedersen

Jens Kristian Steen Pedersen var på mange måder et omdrejningspunkt på Airport FM. I en alder af blot 20 år blev han kastet ud i rollen som stationsleder på stationen.

Jens Kristian har altid brændt for musik og radio. Hans karriere begyndte på den lokale ungdomsklub i Dragør - Elisenborg, I weekenderne styrede han med sikker hånd diskoteket, og blev hurtigt opdaget af Diskotek Fregatten på Dragør Strandhotel. På Fregatten blev han den vellidte DJ fra midtfirserne til diskoteket lukkede i halvfemserne.

Da Airport FM startede udsendelserne var han den første stemme i æteren den 12. december kl. 11.30 efter det første musiknummer - Lovely day med Bill Withers.

Efter Airport FM lukkede, fortsatte han karrieren på Uptown FM, Radio 2, Radio 100, Nova FM og Pop FM

Jens Kristian skiftede efternavn fra Pedersen til Thonbo, da han blev gift med Gry Thonbo. Han bor i dag i Holte, og er i dag en dygtig snedker.